Handlinger tilknyttet webside

Tema C: Destabiliseringer af maskulinitetsbegreber og af opfattelser af mænds hegemoni

Torsdag 29/1 kl. 16.30-19.00 i Auditorium 46 og Fredag 30/1 kl. 13.15-15.00 i Teorilokale 03.2.2. Workshopledere: Claes Ekenstam, Göteborg Universitet, og Dag Balkmar, Linköping Universitet. Sprog: 29/1: Engelsk, 30/1: Skandinavisk.

Denne tematiske workshop vil afdække og diskutere forskningsmæssige destabiliseringer af relationen mellem maskulinitet, mænd og kvinder, og af opfattelser af mænds absolutte hegemoni i enhver social og strukturel sammenhæng. Særligt indenfor den såkaldte queer-teori har det været hensigten at modvirke den sædvanlige understøttelse af dikotome kønsopfattelser med henblik på at opløse/dekonstruere disse og åbne for et bredere og mere åbent perspektiv på køn. Dette giver mulighed for at inddrage studier af maskulinitet repræsenteret af både mandlige og kvindelige kroppe og at sætte fokus på, at begrebet maskulinitet er konstrueret, foranderligt og plastisk. Begrebet hegemonisk maskulinitet er ligeledes blevet problematiseret. Intersektionelle studier har peget på store forskelle på magtforholdet mellem forskellige grupper af mænd i et samfund, og arbejdspladsstudier viser, at mænd på nogle måder kan hævdes at være i en magtesløs situation på kvindedominerede arbejdspladser eller i faderskabssager.

 

Omdrejningspunkter for papers og diskussioner kunne f.eks. være spørgsmål som:

Hvordan forbindes mænds kroppe med begreber om maskulinitet i mande- og maskulinitetsforskningen?

Hvilken betydning kan mænd, der har kønsidentiteter, som læses som kulturelt ”feminine” eller overskridende grænserne for ”det maskuline”, have for forståelsen af forbindelser mellem mandlige kroppe, maskulinitet og femininitet?

Hvilken betydning kan kvinder, der læses som kulturelt ”maskuline” eller overskridende grænserne for ”det feminine”, have for forståelsen af forbindelser mellem kvindelige kroppe, femininitet og maskulinitet?

Bør maskulinitets- og femininitetsbegreberne opgives? Hvis ja, hvad skulle så erstatte dem i forskningen?

Kan mænd altid siges at være i et hegemonisk forhold til kvinder i enhver sammenhæng? Hvad vil det sige at have magt? Og hvad vil det sige at være magtesløs? Kan mænd i en given situation både være magtfulde på nogen områder og magtesløse på andre?

 

Workshopdeltager og titler på paperpræsentationer:

Torsdag 29/1:

Professor Kristín Loftsdóttir, Island Universitet: ‘Pure manliness’: The Colonial Project and Africa’s Image in 19th Century Iceland.

Ph.D.-studerende Dag Balkmar, Tema Genus, Linköping Universitet: Taming the beast - Swedish motoring magazines and technoembodied masculinities in the making.

Phil. Dr. Claudia Höfner, Sociologi, Wien Universitet, og Cornelia Schadler, Donau-Universität Krems, Afd. for Pschykosocial Medicin og Psykoterapy, Østrig: When Men Become Fathers: Men Doing Identity Transition.

Fredag 30/1:

Ph.D.-studerende Linda Ekström, Stockholm Universitet: Män som offer, män som förövare? – Uppfattningar kring hegemonisk manlighet och mäns hegemoni inom mäns feministiska självorganisering.

Mag. Art. Jonatan Leer: Køn og samtalekøkken - Om maskulin iscenesættelse og performative maskuliniteter i danske kogebøger i samtalekøkkenets tidsalder.

Phil. Dr. Claudia Lindén, Södertörns högskola: Axel Munthe, och den könsöverskridande maskuliniteten.

 

Download abstracts til denne workshop her.