Handlinger tilknyttet webside

Instruktioner for abstracts og papers samt deadlines

Her kan du læse om de formelle krav til abstracts og papers. Deadlines for indsendelse kan også findes her.

 

Abstracts må max. være på 300 ord og kan skrives på de skandinaviske sprog eller på engelsk.

Information om navn, titel, universitet/institution, adresse, e-mail og telefonnummer skal medsendes. Derudover skal du angive, hvilket sprog dit paper vil blive skrevet og/eller præsenteret på, samt indikere i prioriteret rækkefølge, hvilke to af konferencens specifikke temaer (A-P), paperet tænkes at kunne indgå i. Din prioritering vil indgå i den endelige planlægning og oprettelse af workshops samt beslutning om, hvilket sprog workshoppen vil blive afholdt på.

Deadline for indsendelse af abstracts til papers samt forslag til symposier er blevet forlænget til d. 6. oktober 2008. Abstracts bedes sendt til denne e-mail-adresse: konference@nemm.dk.

Da konferencearrangørerne har modtaget mere end 75 abstracts fra nordiske og internationale forskere, vil information om godkendte papers blive sendt ud i slutningen af oktober 2008. Deadline for færdiggjorte papers er 15. december 2008. (Omfanget af et paper er max. 6000 ord). Færdige papers bedes ligeledes sendt til konference@nemm.dk.

Særligt udvalgte papers og udvalgte keynote-oplæg vil blive trykt i et særnummer af tidsskriftet NORMA.